Bagage regler
Det er tilladt at medbringe 20 kg hovedbagage (rygsæk uden sidelommer) + 5 kg håndbagage eller en bærbar PC. Beskyttelsesudrustning tæller ikke med i den samlede vægt. Såfremt yderligere bagage ønskes medbragt skal dette anføres på rekvisitionen til DANILOG i forbindelse med pladsreservationen. Overvægt i bagagen kan medføre, at bagage bliver taget af flyet.Våben og væsker
Der kan IKKE medtages våben på LOGFLIGHT PAX. Våben kan indleveres ved DLOG og derefter sendes med cargofly. Ved behov kontakt MCC/LOGC/DLOG på tlf. 55357278, FIIN: dlog-ktp-logc eller INET: danilog-mcc@mil.dk.Da flyvningen er at betragte som civil flyvning, betyder det, at vi som passagerer skal overholde samme regler som øvrig civil luftfart. Dette betyder bl.a. at genstande som neglesaks og tre-i-en skal pakkes ned i hovedbagagen. Ligeledes skal vi respektere krav om maksimalt 100 ml væske i hver enkelt beholder samt pakke dette i en gennemsigtig pose på maksimalt én liter hvis det medbringes i håndbagagen.
Spørg evt. efter en liste over forbudte genstande ved egen enhed eller lufthavnsmyndighederne.

